Pigerne startede dagen med at gennemgå byens genbrugsbutik, faktisk den eneste vi har set her på øen. Derefter skulle vi lige tjekke et par stykker af de store forretninger oppe ved motorvejen. Ikea, TEXTILES og Panda. Ikea var bare ét stort lokale med lidt fra alle afdelinger, meget atypisk af en ikea.
TEXTILES: en mega butik for gardiner, håndklæder, stoffer og senge. Panda er en bilka-stor butik med alt fra Kina, nærmest er fysisk Wish, desværre ikke lige så velassorteret. Vi har været der før og vidste lige hvad vi gik efter.
Så kørte vi efter nogle naturlige pools, og denne gang var de naturlige og også let farlige. Man skulle kravle over skarpe klipper og alge glatte sten for at komme i det noget kolde vand. Men pigerne hyggede sig længe med bølger der rullede over kanten af bassinet.
Frokosten var som igår fra Lidl, denne gang udvidet med lækker mole og limonade. Vi er glade for supermarkedernes P-huse, der er altid plads, det er billigt eller gratis og så er bilen ikke så varm når vi kommer tilbage fra stranden. Og stranden var lige hvad vi skulle. Det var igen idag overskyet, men dejligt på stranden, så også Rigmor kunne holde til det. Klokken blev halv syv før vi kom derfra, for pigerne havde det for hyggeligt i bølgerne og jeg havde heldigvis min lydbog. Den er vi ret glade for, for strand er jo ret kedeligt i længden. Igen idag var det så lige hjem til vores indiske venner efter samosa og hjem og hygge på terrassen.
Vi har nu været her så længe at at selv jeg er ved at kunne finde vej hjem til hotellet fra motorvejen og idag sprang vi ud i at tanke bilen. Heldigvis var der personlig betjening, en luksus vi desværre ikke har i discount Danmark længere.
Nu er der aften ritualer med bad og netforbindelse, og ellers skal der bare lægges planer for i morgen inden vi går til ro.